Northvegr
Search the Northvegr™ Site



Powered by   Google.com
 
Get True Helm: A Practical Guide to Northern Warriorship
  Home | Site Index | Heithinn Idea Contest |
Grimm's TM - Superstitions


Superst. K


127. Naar piger og karle ville have at vide, hvo der skal skifte (leave), og hvo der skal blive (stay) i huset, da kaste de en skoe over hovedet mod dören. Falder (falls) da skoen saaledes, at hälen vender (the heel points) mod dören, da betyder det, at personen skal blive; men vender taaen mod dören, da er det tegn til, at han skal skifte.
128. Seer man förste gang i aaret gjögen (cuckoo), medens man endnu (still) er fastende, da hedder det 'gjögen ganter os!' (i Fyen: 'g. daarer os!'); og er det et mandfolk, skal han i dette aar ikke hitte kreaturer (not find cattle) eller andet hvad han monne söge. Er det en pige, maa hun vel vogte (guard) sig for ung-karlene, at hun ikke bliver gantet (fooled) af dem. Er det gamle folk, da have de vel aarsag til at frygte (reason to fear) for sygdomme (see 119).
129. Naar tjeneste-folk (servants) gaae i tjeneste, da maa de vel give agt paa, hvem de möde (notice whom they meet). En gaaende betyder ondt, men ridende godt.
130. Naar tyende (servants) förste-gang see storken flyende, da betyder det, at de endnu i samme aar skulde komme at skifte. Men see de den staaende, da skulle de blive i deres tjeneste.
131. Naar noget er bort-stjaalet (stolen), da kan man lade (let) en smed slaa öiet ud paa ty ven (knock the thief's eye out).
132. For at optage en tyv, besynderligen mellem tyendet (espec. among servants), har det tilforn väret skik, at lade soldet löbe (it was the custom to let the sieve run). Husbonden pleiede (used) da at tage et sold, og sätte det i lige-vägt paa spidsen af en sax (balance it on the points of scissors), derpaa at opremse navnene (then call out the names) paa alle sine folk, og vel give agt paa soldet, som ufeilbarligen (unfailingly) kom i bevägelse (motion), naar tyvens navn nävntes.
133. Naar noget er bort-stjaalet, da skal man henvende sig (resort) til de saa-kaldte kloge folk, hvilka have den evne, at de kunne tvinge (force) tyven til at bringe det stjaalne igjen.
134. Fra Jule-dag til Nyt-aars-dag maa man ikke sätte nogen ting, som löber rundt, i gang (set nothing that runs round a going), altsaa hvarken spinde eller vinde.
135. Jule-nat vid midnats-tid reiser qväget sig på stalden (the cattle rise in their stalls).
136. Naar man Jule-aften sidder til bords, og önsker at vide, om nogen blandt de tilstede värende (wish to know if one of those present) skal döe inden näste Jul, da kan man erfare dette, naar man gaaer stil-tiende udenfor og kiger ind igjennem en vindues-rude (go silently outside, and peep in through a pane). Den som man da seer at sidde ved bordet uden hoved (without head), skal döe i det kommende aar.
137. Ved gjeste-bud (feast) er det ikke godt at sidde tretten (13) till bords, thi da maa en af dem döe forinden (before) aaret er omme.
138. Om Fredagen skal man skjäre (pare) sine nägle, da faaer man lykke. Naar man har klippet sine nägle eller sit haar, da maa det afklippede enten brändes eller graves ned (either burnt or buried); thi dersom onde mennesker faaer fat paa saadant (for if bad men get hold of such), da kunne de dermed forgjöre (undo) den person, som har baaret det.
139. Hvo der finder en afbrudt sye-naal (broken needle) paa gulvet, förend han har läst sin morgen-bön, faaer enten hug eller onde ord (blows or ill words).
140. Staaer öinene aabne paa et liig (if the eyes of a corpse stand open), betyder det, at snart nogen af samme familie skal fölge efter.
141. Kläder og linned-stykker, som have tilhört en afdöd (belonged to one dead), henfalde og gaae let i-tu (to pieces), altsom legemet forraadner (rots) i graven.
142. Man maa ei give et liig gang-kläder af en endnu levende (of one yet living) med i graven; thi altsom kläderne forraadne i jorden, saa vil ogsaa den, some har baaret (he who has worn) disse kläder tilforn, tid efter anden forsvinde og hentäres (day by day waste away).
143. Naar talgen (tallow), som sidder omkring et brändende lys, böier sig ligesom en hövle-spaan (shaving), da betyder det, at nogen skal döe, og er det sädvanligen (usually) den, til hvem hövle-spaanen peger (points).
144. Naar man om morgenen finder blaa pletter (blue spots) på sit legeme, da er det dödning-kneb, og har det slägtninges eller kjäre venners (kinsman's or dear friend's) när fore-staaende död at betyde.
145. Naar en skade (magpie) sätter på huset, da kommer der fremmede (strangers).
146. Naar man förste-gang om aaret hörer gjögen at kukke (cuckoo sing), da skal man spörge: 'Hvor gammel bliver jeg?' eller ogsaa: 'Hvor länge skal det vare, indtil det eller det skeer (till so and so hapens)?' Og giver den da svar ved at kukke (answer by cuckooing).
147. Naar man finder en fire-klöver, eller en tvilling-nöd eller en skilling, skal man vel gjemme det (save it up), eftersom sligt bringer lykke.
148. Naar man vil see djävlen, eller have med ham at gjöre (to do), skal man gaae tre gange om kirken, og tredje gang standse ved kirke-dören, og enten raabe: 'Kom herud!' eller ogsaa flöite igjennem nögle-hullet.
149. Naar man önsker at vide, om en afdöd mand har i levende live havt med fanden at bestille (dealings with the devil), da skal man kige igjennem seletöiet paa de heste (peep through the harness of the horses), som träkke hans liig-vogn; og hvis det saa har väret (if it was so), da vil man see en sort hund at sidde bag (black dog sit at the back) paa vognen.
150. Frygter man for spögerie, skal man ströe hör-fröe for dören, da kan intet spögelse komme over dör-tärsklen (threshold). See 125.
151. Naar man slaaer en heste-skoe fast paa dör-trinnet (nail a horse shoe on the doorstep), da kan intet spögerie komme derover.
152. Naar man om morgenen kommer alt-fortidligt (too early) i kirken, da kan det vel hände (happen), at man seer de döde, hvorledes de sidde i stole-staderne.
153. Troldene tör (dare) ikke nävne Korsets navn (the Cross's name), men kalde det blot 'hid og did' (merely Hither-and-thither).
154. Naar man er paa fiskerie, da maa man vel vogte sig for at trätte om fangsten (guard against quarrelling over the lake); ej heller maa man mis-unde (grudge) andre, thi da forsvinde fiskene strax fra stedet.
155. Er nogen död, som frygtes for, at han vil gaae igjen (who you fear will come again), da kan man hindre sligt ved at kaste en skaal-fuld vand (cupful of water) efter liget, naar det ud-bäres.
156. Det er daarligt at skyde (silly to shoot) paa et spögelse, thi kuglen farer tilbage (ball flies back) paa den, som ud-skyder. Men lader man bössen med en sölv-knap (silver-button), da vil den visselig träffe.
157. Den tredje nat efter begravelsen pleie de döde at gaae igjen.
158. En frugtsommelig (pregnant) kone maa ei gaae over et sted, hvor man har selbet en kniv, thi det volder en sväar forlösning. Men naar man i forveien spytter tre gange paa stedet, da har det ei fare (no danger).
159. Naar et barn veies strax, som det er födt (weighed as soon as born), da vil det siden ei trives (not thrive afterwards).
160. Naar man löfter et barn ud af et vindue, og tager det ind igjen gjennem et andet (in again through another), da vil det aldrig siden blive större (never grow bigger).
161. Naar en barsel-qvinde döer uden at vare bleven forlöst (dies without being delivered), da vil hun fyrretyve uger derefter föde (give birth 40 weeks after) i graven. Derfor gives hende naal, traad, sax (needle, thread, scissors) og andet sligt med, at hun selv kan sye börne-töiet (sew the baby linen).
162. Det er et godt middel imod tand-pine (remedy for toothache), först at tage en hylde-pind i munden (elder-twig in mouth), og der-näst stikke den i väggen (wall) med de ord: 'Viig bort, du onde aand (go, evil spirit)!' Saa er ogsaa gavnligt mod kold-feber (good for ague), at stikke en hylde-pind i jorden, dog uden at mäle (without speaking) et ord der-ved. Da holder feberen sig til hyldepinden, og hänger sig ved den, der u-heldig-viis först kommer til stedet. ---- In a MS. of 1722: Paganismo ortum debet superstitio, sambucum non esse exscindendam; nisi prius rogata permissione, his verbis: 'Mater sambuci, mater sambuci, permitte mihi tuam caedere silvam!'' Videmus quoque rusticos orsuros caesionem arboris ter exspuere, quasi hac excretione vettas aliosque latentes ad radicem arboris noxios genios abacturos. Passim etiam obvium, quod bacillum vel fracturi vel dissecturi, partem abruptam abscissamve non projiciant in terram, nisi ter in extremitatem fragminis exspuerint, cujus quidem rei aliam non norunt rationem, quam curasse, ne quid sibi a vettis noceatur.
163. Af bryst-benet (breast-bone) paa Mortens-gaasen kan man see hvorledes (how) vinteren vil blive. Det hvide deri (white therein) er tegn paa snee, men det brune paa meget stärk kulde. Og er det at märke, at den forreste deel ved halsen spaaer (part by the neck foretells) om vinteren för Juul, men den bageste (hindmost) om vinteren efter Juul.
164. Oft händer det, at söefolk i rum söe see et skib (ship), i alle maader som et andet, at seile forbi (sail past), og i samme stund forsvinde (vanish) for deres aasyn. Det er dödning-seileren, som varsler om (announces), at et skib snarligen (soon) skal gaae under paa det samme sted.
165. Naar man taler om skadelige dyr (noxious beasts), da maa min ikke nävne deres rette navn, men omscrive det (periphrase it), og saaledes kalde rotterne (call rats) 'de lang-rumpede,' musene (mice) 'de smaa graa.'
166. Naar man vil vide sine tilkommende lykke i det nye aar, da skal man tage et bröd, en kniv, og en skilling, og dermed gaae ud at see maanen, naar nyet tändes (moon newly lighted). Og naar man da slaaer op (opens) i en Psalme-bog, vil man af dens indhold kunne slutte sig til det vigtigste (guess the weightiest).
167. Naar en pige ved midnat ud-spänder mellem fire kieppe den hinde, i hvilken föllet er, naar det kastes (stretch betw. four sticks the afterbirth of a foal), og derpaa nögen kryber der-igjennem (creep naked through it), da vil hun kunne föde börn uden smerte (without pain). Men alle de drenge (boys) hun undfanger, blive vär-ulve, og alle de piger blive marer. (4)
168. Skjer-Torsdag-aften (Maundy Thursd.) kaster bonden öxer og jernkiler paa de besaaede agre (axes and iron bolts on the sown fields), og fäster staal paa alle döre, at ikke gamle kjerlinger (lest old witches) skulle skade ham.
169. Naar en kommer til kirke Skjer-Torsdag, og haver da, uden selv at vide det, et höneke-äg (chicken's egg), det er, det förste äg en höne lägger, paa sig; saa vil han see alle de qvinder, der ere hexe, at gaae lige-som med sie-bötter eller malke-bötter paa hovedet (see Germ. 783).


Notes:
4. 'Om bruden kryper genom en sela (horse collar), får hon barn utan möda, hvilke dock skola blifva maror.' Westerdahl's Beskrifning om Svenska seder, p. 28. [Back]

 



<< Previous Page       Next Page >>




© 2004-2007 Northvegr.
Most of the material on this site is in the public domain. However, many people have worked very hard to bring these texts to you so if you do use the work, we would appreciate it if you could give credit to both the Northvegr site and to the individuals who worked to bring you these texts. A small number of texts are copyrighted and cannot be used without the author's permission. Any text that is copyrighted will have a clear notation of such on the main index page for that text. Inquiries can be sent to info@northvegr.org. Northvegr™ and the Northvegr symbol are trademarks and service marks of the Northvegr Foundation.

> Northvegr™ Foundation
>> About Northvegr Foundation
>> What's New
>> Contact Info
>> Link to Us
>> E-mail Updates
>> Links
>> Mailing Lists
>> Statement of Purpose
>> Socio-Political Stance
>> Donate

> The Vík - Online Store
>> More Norse Merchandise

> Advertise With Us

> Heithni
>> Books & Articles
>> Trúlög
>> Sögumál
>> Heithinn Date Calculator
>> Recommended Reading
>> The 30 Northern Virtues

> Recommended Heithinn Faith Organizations
>> Alfaleith.org

> NESP
>> Transcribe Texts
>> Translate Texts
>> HTML Coding
>> PDF Construction

> N. European Studies
>> Texts
>> Texts in PDF Format
>> NESP Reviews
>> Germanic Sources
>> Roman Scandinavia
>> Maps

> Language Resources
>> Zoëga Old Icelandic Dict.
>> Cleasby-Vigfusson Dictionary
>> Sweet's Old Icelandic Primer
>> Old Icelandic Grammar
>> Holy Language Lexicon
>> Old English Lexicon
>> Gothic Grammar Project
>> Old English Project
>> Language Resources

> Northern Family
>> Northern Fairy Tales
>> Norse-ery Rhymes
>> Children's Books/Links
>> Tafl
>> Northern Recipes
>> Kubb

> Other Sections
>> The Holy Fylfot
>> Tradition Roots



Search Now:

Host Your Domain on Dreamhost!

Please Visit Our Sponsors




Web site design and coding by Golden Boar Creations